They told me friendship could become love, but love cold'nt become friendship
Liars.
Det her blir altalt for pladderromantisk. Men formålet er at jeg skal have det ud af mit system...
Folk har altid sagt til mig, at jeg skal passe på hvem jeg er sammen med. Alt det sædvanlige shit med at man ikke skal blive kærester med sine venner. Og jeg har selv lært at man ikke kan være venner med sine eks-kærester. Lasse er anderledes. Selvom vi kun var sammen i to uger + at det var mig der fuckede alting op, så tror jeg aldrig jeg har grædt så meget over nogen. Selv nu hvor jeg skriver indlægget tuder jeg.. Og jeg tuder ikke særlig tit.. Jeg tror jeg er den heldigste pige i verden. Ligemeget hvad, så ved jeg han ikke blir sur på mig, ligemeget hvad, så ved jeg han er der for mig. Det er ret stort, når man tænker på vi kun har kendt hinanden i fire måneder. Jeg har aldrig haft en bedre ven. Jeg har lært mig selv at hvis man kæmper for det, så kan man bevare det venskab man havde. Han spurgte mig hvorfor han havde fortjent indlægget.. Det har han fordi jeg hader når han gør det der med sine kinder. Jeg hader når han kigger på mig mens jeg spiser. Jeg hader når han kilder mig. Og jeg hader når han niver min deller. Men alligevel, elsker jeg når han griner. Jeg elsker hans kram. Jeg elsker at han står ude foran mit hus hver morgen for at følges med mig. Jeg elsker når han smiler til mig. Jeg elsker når vi følges hjem. Jeg elsker når han nusser mig på ryggen så jeg falder i søvn. Og allermest elsker jeg ham bare generelt. Så nu håber jeg fandme han er tilfreds med min grund... Hvis i har magtet at læse det her igennem, så er i søde.. Hvis i ikke har, så forstår jeg godt, og jeg har ingen ide om hvorfor jeg skriver til jer. Der kommer sandsynligvis billeder med Bølle og jeg imorgen. Nu vil jeg tude færdig og gå i seng.
Luv Louise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar